Særlige undervisningstilbud
Roskilde Sprogcenter udbyder en række særlige undervisningstilbud der henvender sig til afgrænsede målgrupper eller til målgrupper med særlige behov.
Tilbuddene spænder fra den almene voksenundervisning i FVU-regi til højt specialiserede undervisningsforløb som Sundhedsfagligt dansk for udenlandske læger og sundhedspersonale.
Helt særlige for Roskilde Sprogcenter er
Oasen, et undervisningstilbud til flygtninge og indvandrere med traumer og specielle indlæringsvanskeligheder
og
Ungeskolen, et specialsyet skoleforløb for unge flygtninge og indvandrere.
Endelig har Roskilde Sprogcenter også lang erfaring med danskundervisning i virksomheder med mange internationale medarbejdere, som fx Danske Bank og forskningsinstitutioner som Kræftens Bekæmpelse og Risø Forskningscenter.



